Jydsk Kaffekompagni

 

Jydsk Kaffekompagni, Randers. Salomon’s Kaffe.

Blev grundlagt af købmand og konsul Just Abildgaard. Just Abildgaard blev født i Nibe i 1856 og startede i 1881 i kompagniskab med J. P. Justesen en en’gros forretning med kolonialvarer. Fra 1885 drev han dog selvstændigt firma. Han oprettede i 1896 et kaffebrænderi i Randers efter de allernyeste metoder: Salomons patent. Kaffe var hidtil blevet ristet eller brændt i store metalcylindre der blev opvarmet over åben ild. Bønnerne blev herved brændt, hvilket gav dårligere smag og aroma.

Det nye efter Salomons patent var, at kaffen blev brunet ved varm luft. Energien fås fra en gasmotor, der driver en dynamo, der producerer den nødvendige elektriske energi. Kafferisteriet er beskrevet i Randers Dagblad 19.2.1902: “Salomons System bestaar af flere Maskiner og fordrer en Del Plads. Det første Kaffebrænderi efter dette System, der er oprettet i Danmark, er “Jydsk Kaffekompagni” ved Grosserer Just Abildgaard.” Der anføres at: “Anlæget af Brænderiet strækker sig over alle Bygningens 4 Etager” samt:”Risteapparatet er efter en Analyse af Prof. Stein et af Nutidens allerbedste. Der kunne produceres 2000 pund kaffe om dagen.

Ristning af kaffe ophørte i 1974, hvor firmaet blev solgt til Karat kaffe, der var da beskæftiget 18 medarbejdere i risteriet. Karat kaffe var et af tidens store internationale kafferisterier. Andre store “kaffenavne er Gevalia og Ali kaffe. Logoet for Karat kaffe er negeren fra Solo Kaffe.

i.