Elvirasminde

 

Elvirasminde er ikke et kafferisteri, men en chokoladefabrik, der blandt dåsesamlere er kendt for sine meget flotte dåser.

Fabrikken blev grundlagt i Århus i 1866 og fik sit nuværende navn i 1875 opkaldt efter en tidl. ejers kone. Fra starten producerede man konfekture, kiks, sodavand og tørrede frugter. Med tiden blev det mere og mere chokolade man satsede på. I 1925 var der 500 ansatte og man producerede 12 tons chokolade og sukkervarer dagligt.

1 1967 lukkede virksomheden i Århus og flyttede til Hasselager, efter en brand i 1985 flyttede fabrikken til Skanderborg. Der produceres nu udelukkende Samba flødeboller.

De smukke Elvirasminde dåser er skattede samlerobjekter. Mest kendt er dåsen, der blev udsent i forbindelse med Kronprins Frederiks forlovelse med den græske prinsesse Olga i 1922. Det var forældrene, der havde aftalt forlovelsen uden at have taget de unge i ed. De protesterede vildt. Den djærve danske Kronprins med tatoveringer var næppe noget for den bly og katolske prinsesse.

Den 28. sept. 1922 udsendte hoffet fgl. meddelelse i Berlingske Tidende:

“Kronprins Frederiks Forlovelse hævet. Det meddeles fra Hoffet, at Hs. kgl. Højhed Kronprins Frederik og Hds. kgl. Højhed Prinsesse Olga af Grækenland efter fælles Overenskomst har hævet den mellem dem indgaaede forlovelse.”

Prinsesse Olga blev i stedet for gift med den jugoslaviske prins Paul og blev i 1934 dronning i Jugoslavien og var dronning til landet blev besat af nazisterne.

Til “Frederik og Olgas forlovelsedåser” hører også Kronprins Chokolade. Man kan se at våbenskjoldet på dåsens forside er ændret. Oprindeligt har der stået et F og et O. Det er malet over, ret primitivt, måske håndmalet og der står nu kun et F. Sammenlign billederne af de to våbenskjold.

I galleriet ses desuden en dåse med et portræ¦t af Christian d. X i anledning af hans kroning i 1912 samt en anden dåse fra Christian d. X’s og Dronning Alexandrines sølvbryllup i 1923.

 

[Kaffedåser] [Nyheder] [Coffee tins. English summary] [Kaffe] [Kafferisterier] [Links] [Stilarter] [Elvirasminde] [Galleri] [Litografi og dåser] [Dåsefabrikker] [Droste cacao] [Litteratur] [Købes] [Pingvin Spil]